Koras Demens 

 

 

D. 5/12009 skal vi på Aarhus Universitet hvor Kora skal både MR scannes og PET scannes. Så finder vi ud af hvor slemt hendes Demens er.

Jeg har udviklet trænings programmer der holder hjernen igang hos hunde og Kora er naturligvis forsøgshund. Rikke Rask (fagdyrlægen fra Landbo Højskolen jeg arbejder sammen med) og jeg er i fællesskab ved at fin justere træningsplanerne.

Det virker tilsyneladende. Jeg kan se og mærke tydelig forskel på hendes adfærd når der har gået for lang tid imellem at hun er blevet aktiveret i de forskellige øvelser.

Det er super spændende at se hvad scanningerne viser.

 

Så er hun blevet scannet. Mandag D 5/1-09 var vi jo på Aarhus Universitets hospitals PET center en hel dag.

Kora blev bedøvet og Aslan og jeg kørte i skoven da hun sov. Desværre kunne jeg kun få lov til at være der til hun var faldet i søvn. De kunne ikke få lov til at lade mig bliver under hele proceduren :-(.

Men Rikke (dyrlægen) ringede efter mig da hun fik opvågningssprøjten så jeg var der også da hun vågnede. Jeg er ikke sikker på at hun registrerede at jeg var væk nogle timer.

Kora fik 2 forskellige scanninger. Først en MR scanning for at se om der var skader i hjernen fra evt. blodpropper, tryk skader osv. Heldigvis var der ingen skader. Det kunne jo nemt have været med al den mishandling hun var ude for før jeg fik hende.

 

Hun skulle så have kontrastvædske ført op i hjernen og igennem en PT scanning for at se om og hvor mange protein aflejringer der kunne være. Det er den egentlige scanning for demens.

Den har jeg ikke fået svar på endnu da hun kun er nr. 5 hund i verden der har fået det foretaget. Så vi får først svar når projektet DEMENS er slut. der skal lige være nogle flere sammenligninger før en reel diagnose kan stilles.

 

Altså har jeg ikke nogen total diagnose på hendes demens endnu.

 

Vi arbejder videre med trænings programmerne.

 

Desværre har narkosen taget temmeligt hårdt på Kora. Hun har haft meget svært ved at blive sig igen.

Det er især det venstre bagben der laver knuder.

Hun er nu blevet bedre til at gå op ad trapperne igen, D. 21 januar var første gang hun gik op ad trappen og mødte mig da hun hørte at jeg var vågen.

Hun er stadigvæk ikke så glad for at hoppe op i bilen. ting som hun bare har gjort med utrolig stor glæde hele hendes liv.

Det var hårdt at se at hun ikke havde det så godt og at hun ikke er så glad ved at hoppe op i bilen som hun tidligere var. heldigvis går det meget bdre nu, men hun er stadigvæk på smertestillende medicin.

Dyrlægerne kan simpelthen ikke forstå det. Der er absolut ingenting ved de scanninger, narkose eller kontrastvædske, hun har fået der skulle kunne være årsag til at hun har det så svært ved at komme igennem det.

 

I forhold til træningen, er hun tværtimod blevet mental mere skarp. Hun skal selvfølgelig hverken hoppe eller løbe en masse, men hold da op hvor hendes hjerne er skarp nu.

det er jo glædeligt.

 

 

 

KORA PÅ PLEJEHJEM

 

Måske det er hendes Demens der gør at hun fungerer så godt sammen med de ældre på plejehjem. Mange af dem har også Demens.

Trods hendes sygdom har hun så meget at give til de ældre. Hun har en speciel veninde på et plejehjem som hun elsker meget højt og det er gensidigt. De har det bare SÅ godt når de er sammen, så vi tilstræber at komme der mindst èn gang ugentligt.

 Kora og hendes veninde på plejehjemmet. Sikke en kontakt og glæde de begge udviser